Gardin-dilemma: hvilket læg skal jeg vælge? Enkeltlæg, dobbeltlæg eller wave?
3 minutters læsetid

Gardiner skaber stemning og fuldender rummet. Vælg mellem hele tre forskellige læg.
Enkelt, dobbelt eller wave: hvad er forskellen på de forskellige typer gardinlæg? Læs videre og få styr på det hele. Så finder du det læg, der passer bedst.
Gå hurtigt til...
EnkeltlægDobbeltlægWaveForskelleneRoyal fold
Enkeltlæg gardiner
Gardiner med enkeltlæg har et stramt og stilrent look. Du ser kun én linje øverst, fordi hvert læg foldes én gang.
Når dit loft er lavere end 180 cm, er enkeltlæg et godt valg. gardiner bølger så stadig pænt ned til gulvet.
Der skal bruges mindre stof til gardiner med enkeltlæg. Derfor er de ofte lidt billigere end gardiner med dobbeltlæg og wave.





Dobbeltlæg gardiner
Et dobbeltlæg, også kaldet sommerfuglelæg, syes dobbelt. Derfor får gardinet en sommerfugleform øverst.
Til et dobbeltlæg skal der bruges lidt mere stof end til et enkeltlæg. På den måde skaber du en ekstra bølgende effekt i stoffet. Denne type læg passer til alle slags gardiner, som f.eks. lysdæmpende gardiner, semi-transparente gardiner og transparente.
Vil du have 100 % mørklægning i soveværelset? Så vælg dobbeltlæg. På den måde opstår der ingen lyssprækker øverst på gardinet.





Wave gardiner
Wave giver et roligt og stramt læg. Gardinerne hænger i en bølgeform under skinnen. Det skyldes systemet med waverunners, som er forbundet med en snor.
Wave er lidt mere eksklusivt end enkeltlæg eller dobbeltlæg. Vi ser ofte dette læg i moderne interiører. Især ved store vinduespartier i stuen og køkkenet ser wave virkelig flot ud.
Wave gardiner hænger du cirka 10 cm fra væggen, så gardinet har plads nok til at folde sig.
Planlægger du at hænge dine wave gardiner op i soveværelset? Så skal du være opmærksom på, at der kan opstå lyssprækker øverst på mørklægningsgardiner.
Vil du sove godt i et helt mørkt rum? Så vælg enkeltlæg eller dobbeltlæg.





Hvad er forskellen på enkeltlæg og dobbeltlæg?
Vi forstår godt, at alle de gardinlæg kan være forvirrende. Et dobbeltlæg bliver, som navnet siger, syet dobbelt. Et gardin med enkeltlæg sys enkelt og bruger derfor mindre stof end gardiner med dobbeltlæg.
Dobbeltlæg får gardiner til at se lidt fyldigere ud, især hvis du har højt til loftet. Enkeltlæg falder lidt strammere ned. Har du et lille rum eller lavere loft? Så er enkeltlæg virkelig flot.
Hvor meget afstand er der mellem læggene?
Der er 10 cm afstand mellem enkeltlæg og dobbeltlæg. Afstanden mellem hver wave er 8 cm.
Er du nysgerrig efter, hvor meget plads dit gardin fylder, når det er helt åbent? Pakkemålet på dit gardin er cirka 20 % af breddemålet, afhængigt af stoftypen. Velourgardiner er for eksempel en del tykkere end hørgardiner.
Består dit gardin af to dele, som oftest er tilfældet? Så er pakkemålet pr. del 10 % af den samlede bredde.
Royal finish på dit gardinlæg
Har du valgt mellem de forskellige gardinlæg? Så er det nu tid til at se nærmere på finishen på dit læg.
Uanset om du vælger enkeltlæg, dobbeltlæg eller wave: alle gardiner fås med Royal finish. Disse gardiner har dybere læg takket være brugen af ekstra stof. Det får stoffet til at falde ekstra flot, og dit gardin får et fyldigere look.
Vælger du et gardin med enkeltlæg eller dobbeltlæg? Så er den øverste del af dit gardin med Royal finish 2 cm længere end normalt. Det gør, at lægget kommer bedre til sin ret, og at stoffet falder endnu flottere.







